Når du sorterer dit affald, gør du en forskel. Så kan Assens Forsyning nemlig genanvende en stor del af affaldet til nye produkter, mens andet bliver til energi.
I Assens Kommune skal vi opdele vores affald i 10 forskellige affaldstyper, og de fleste typer kender du allerede. De eneste nye typer affald, du skal sortere fra, er madaffald samt mad- og drikkekartoner. Resten skal du blot dele op på en ny måde.
Hvis du ikke allerede har en spand til madaffald, kan du hente en på Assens Genbrugsplads
Nedenfor finder du sorteringsvejledningen (som også er omdelt til alle huse) – og den er naturligvis både på dansk, tysk og engelsk.